Sådan kommer du i gang med Enduro

Lad os slå det fast med det samme – Enduro er på ingen måder for tøsedrenge (eller piger) og vatarme. Sporten er ekstremt krævende, både fysisk og mentalt. Du bliver konstant udfordret af det ubarmhjertige terræn, og du vil hurtigt stifte bekendtskab med mudder, vandpytter og jord.

[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.]

Er du ikke bleg for en udfordring, og elsker du fart, er Enduro måske den rette sportsgren for dig. I denne artikel har vi samlet alt det, du skal vide om verdens mest udbredte motorsport, så du er godt klædt på til at blive en del af denne sjove, men hårde sport.

Hvad er Enduro?

Inden vi springer ud i, hvad du skal som Enduro-kører skal vide og investere i, er det naturligvis en god idé at gøre sig bekendt med, hvad selve sporten indebærer. Enduro går i alt sin enkelthed ud på, at du som kører skal gennemføre en afgrænset bane i svært terræn hurtigst muligt. Løbene kan både finde sted i skov, markarealer eller kuperede grusgrave, hvilket sætter både din egen og selve maskinens udholdenhed på prøve. Enduro kan ligeledes beskrives som en form for langdistance motocross, der er krydret med nådesløse og ekstreme omgivelser.

Dette skal du bruge – alt fra licens til dæk

Enduro er som nævnt verdens mest udbredte motorsport og praktiseres i stor stil i sydeuropæiske lande såsom Spanien og Italien, men også vores svenske naboer er ganske godt med, når det kommer til antallet af udøvere og løb. I Danmark arrangeres en stor del af løbene af DMU, der i denne folder har samlet alt det, du bør vide om Enduro, inden begiver dig i kast med sporten.

Har du besluttet dig for at give Enduro en chance, skal du selvfølgelig først have noget at køre på. Ved lukkede løb er det ofte tilladt at benytte ikke-indregistrerede enduro- og off-roadmotorcykler, men ved åbne arrangementer skal dit køretøj være godkendt, og du skal som kører have licens. Dette stiller en række sikkerhedsmæssige krav til din motorcykel – alt fra dæk til motor.

I forbindelse med DMU løb køres der i 5 klasser; Enduro A – Enduro B – 50+ – Dame og O-road. Foruden selve motorkøretøjet er det naturligvis vigtigt, at udstyret er på plads – i en sport så krævende som Enduro er hudafskrabninger og blå mærker næsten uundgåeligt, men større skader kan forebygges med det rette grej, herunder bl.a. beklædning, støvler og hjelm. DMU anbefaler, at du forhører dig om muligheden for at købe udstyret brugt i din lokale klub. Desuden er det altid en god idé at have reservedele på lager, hvis uheldet skulle være ude. Du kan finde billige motorcykeldæk og sågar deciderede Endurodæk her.

Find en klub

Det afsluttende råd i denne omgang er, at du som Enduro-kører bør melde dig ind i en af de mange lokale klubber landet over. Dette er din sikkerhed for, at forholdene under et løb er efter bogen, og at sporten udvikles – til gavn for både kørere og fans. Du kan på DMU’s hjemmeside finde en oversigt over motorklubber i nærheden af dig. Meld dig ind, støt sporten og giv den gas!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *